For 60 år siden bliver grundlaget for to økonomiske ´hjælpere´, Verdensbanken og IMF (The International Monetary Fund) lagt. Dette sker i den lille amerikanske by Bretton Woods, hvor lederne fra de vestlige lande mødes for at lægge planerne for et økonomisk system, der skal hjælpe lande med økonomiske problemer

Siden IMF bliver oprettet i 1946 er formålet stort set forblevet det samme. Når et land skal låne af IMF, skal der være en aftale, hvori der er nogle specifikke krav til låneren. Der er 24 personer, der sidder i 'The Executive Board'. Det er disse mennesker, der tager stilling til aftalerne på vegne af de 183 medlemslande.
De typiske krav til låneren er følgende:
1. Devaluering af landets valuta.
2. Fjernelse af hindringer for import og eksport.
3. Fjernelse af statstilskud til fødevarer, boliger og andet
4. Nedskæring af den offentlige sektor.
Det er krav, som også håndhæves i for eksempel WTO, der ligesom IMF og Verdensbanken bruges til at tvinge en bestemt økonomisk model - nyliberalismen - igennem på verdensplan. Samtidig er disse organisationer altid gået USA-imperialismens ærinde.
Magten i IMF er ikke fordelt som i for eksempel FN's generalforamling, hvor alle lande har én stemme. I IMF har man stemmer efter hvor meget man skyder ind, så derfor har et stort land som USA, der bidrager meget til IMF, 18 procent af stemmerne.
I den daglige bestyrelse er der 24 mand. Hver af de fem store i-lande har et medlem hver, mens at resten af verdens lande samles i grupper. Danmark er for eksempel sammen med hele Skandinavien og de baltiske lande. I Afrika er der 23 lande, der deles om en kandidat.