Det er ikke hver dag, at cubanske og palæstinensiske flag pryder hytten ´Skrænten´ ved Arnborg udenfor Herning. Men det er jo heller ikke hver dag, at Rød Ungdom kommer forbi

af Gert Madsen
Uge 29 er traditionen tro tiden, hvor rød ungdommere, venner og sympatisører mødes. Kombinationen af politik, sjov og ballade har nu holdt i 12 år, og begyndte faktisk inden selve organisationen var en realitet - allerede i 1993.

Imperialisme og højreekstremisme
Lejren var i år delt ind i temadage, hvor korpset af oplægsholdere satte de politiske debatter i gang formiddag, eftermiddag og aften.
Den meget aktuelle imperialismedag bød blandt andet på indspark og diskussion om klasseanalyse, verdenssituationen efter 11. september 2001 samt den colombianske guerilla ved en dertil indbudt Internationalt Forum-aktivist.
Også racisme og fascisme var på dagsordenen, og kom uhyggeligt tæt på allerede før lejrens begyndelse. Hytten var simpelthen overklistret med Dansk Front-klistermærker, da de første deltagere ankom lørdag eftermiddag. Heldigvis var det alt, de midtjyske Valhalla-krigere kunne mande sig op til i ugens løb. Bortset fra en hjortefamilie og et enkelt egern fik Rød Ungdom ikke mere uindbudt besøg den uge.

Blodpenge og gule trøjer
Vanen tro stod den også på fælles aktion. Med hyttens beliggenhed in mente blev det besluttet, at give 'Ørnen fra Herning' Bjarne Riis og hans cykelhold CSC et par røde ord med på vejen - som enhver læser af nærværende dagblad vil vide, ejer CSC lejesoldat-firmaet Dyncorp.
Under den skæve titel 'CSC sprøjter koka' gik det derfor løs i Bjarne Riis' hjemby. Oplysningerne om at den tyndhårede lokale helt modtager blodpenge fra lejetropper i Colombia og Irak til sit cykelhold, fik en blandet modtagelse af herningenserne.
Alligevel mente deltagerne, at aktionen var en succes.
- Der var godt nok nogle, der ikke ville høre noget som helst negativt om Bjarne Riis, fortæller aktionsdeltager Rasmus fra København.
- Men mange virkede også interesserede, og ville meget gerne høre mere. Vi fik også ret hurtigt delt alle vores løbesedler ud, pointerer han.

Sidevind og Brandenburg
I år var der mange nye, unge ansigter på lejren. Men alleblev rystet godt sammen. Så snart oplæg og diskussioner var afsluttet, var der lagt op til heftig social hygge.
Udover revo-olympiade, skakturnering og talentaften var især festsang det helt store hit på lejren. Gamle slagere af Søren Sidevind og Otto Brandenburg skræmte livet af det lokale dyreliv, garneret med hjemmebryggede numre fra lejrbålet.
Ugens alkoholfri aftener gik anderledes roligt med kaffe og madrashygge foran Michael Moore og japanske splattergysere.
Efter en uges revolutionær træning er de unge nu tilbage i København, Aalborg, Kalundborg, Lemvig, Odder og Århus for at slå det afgørende slag mod kapitalen. Skulle det borgerlige Danmark imod forventning ikke være styrtet inden juli næste år, mødes de sikkert igen.