For 90 år siden bryder 1. Verdenskrig ud. Krigens udbrud skyldes først og fremmest politiske og økonomiske spændinger i Europa, hvor stormagterne har store økonomiske, men også militær-strategiske interesser i at vinde terræn blandt andet på Balkan

Krigen er med andre ord en imperialistisk krig mellem stridende europæiske stormagter om den økonomiske dominans i Europa.
Tyskland og dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn, som også kaldes centralmagterne, ser chancen for at starte en imperialistisk storkrig, da frihedsbevægelsen i det daværende lille land Serbien myrder den østrig-ungarnske tronfølger i Sarajevo - iøvrigt præcis en måned før krigens udbrud.
Den tyske regering med kejser Wilhelm i spidsen mener at have en enestående anledning til at bruge sin militære overlegenhed til at hævde den økonomiske magt på Balkan. Det skorter ikke på stormagtsdrømme hos den tyske elite.
Belgien-Holland og en stor del af Nordfrankrig skal efter den tyske ledelses mening kontolleres med militære midler. Økonomisk skal områderne knyttes til den tyske økonomi, og tyske virksomheder og banker skal overtage kontrollen med franske og belgiske miner og virksomheder.
Den tyske ledelse forestiller sig et tysk økonomisk domineret Mellemeuropa, hvor Østrig-Ungarn, Balkan og de nordiske lande skal høre til i det tyske økonomiske system.
Polen, Ukraine og dele af Rusland skal derimod være råvareproducenter - landbrugsvarer, malm og olie - til det mellemeuropæiske marked og afsætningsmarked for de tyske industrivarer.
Dertil har den tyske ledelse ønsker om at udvide kolonibesiddelserne i Asien og Afrika.