05 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ulla Jessing 80 år

Ulla Jessing 80 år

Lørdag, 14. august, 2004, 00:00:00

Journalist-veteran fylder 80, men holder gang i den kritiske pen.

Harald Rasmussena
Ulla Jessing blev født den 16. august 1924 i Tyskland af jødiske forældre, som hun på tragisk vis mistede i nazitiden KZ-lejre. Selv slap hun til England, hvor hun var med til at oprette FDJ - Freie Deutsche Jugend, som blev stiftet her - af tyske antifascister i eksil.
Efter krigen kom Ulla Jessing tilbage til Tyskland, hvor hun bosatte sig i DDR. Her uddannede hun sig som journalist og var ansat på avisen Neues Deutchland.
I forbindelse med internationale ungdomsfestivaler mødte hun danske Jørn Jessing, som var medlem af Danmarks Kommunistiske Ungdom. Mødet med Jørn skulle føre Ulla Jessing til Danmark, hvor parret fik to døtre.
Ulla Jessing var i mange år korrespondent til Neues Deutschland - helt til alting forandrede sig omkring 1990. Men murens fald fik ikke Ulla Jessing til at miste den politiske orientering eller viljen til at skrive. Stadig i en alder af 80 år fatter hun pennen. For blot få uger siden kunne man læse et indlæg fra hende i Politiken.
En af Ulla Jessings hovedinteresser er konflikten i Mellemøsten, hvor hun har en særdeles kritisk holdning til Israels politik. Desuden er hun aktiv i DmH - Dokumentationscenter mod Historieforfalskning, hvor hun sidder i bestyrelsen.
Et til lykke skal lyde, og de bedste ønsker for fremtiden.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. aug. 2004 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder