Særudstilling med tegneren Herluf Bidstrip præsenteres i en del af Arbejdermuseets underjordiske udvidelse.
I går tog Arbejdermuseet i Rømersgade første skridt i forbindelse med genåbningen efter en periode med ombygning og udvidelse.
Nu er Arbejdermuseets Café og Ølhalle '1892' genåbnet.
Caféen er stedet, hvor man smager på historien i et historisk, stil- og stemningsfuldst lokale. Her serveres gammeldags dansk mad og stedet er kendt for at servere sin Stjerne Pilsner.
Stjerne Pilsner var i sin tid kooperationens populære bud på en bajer til folket. I dag, hvor bryggeriet for længst er nedlagt, produceres Stjerne Pilsner - model 1947 - specielt til Café og Ølhalle efter aftale med Carlsberg. Kaffe med Richs tilsætning kan nydes til kiksekagen.
Selve museet genåbner fredag den 27. august.
Alle med interesse i 1950'ernes historie, mode og livsstil, har fra den 27. august ved genåbningen af Arbejdermuseet mulighed for selv at gå tilbage i tiden. Fra denne dato vil besøgende kunne se - eller gense - 1950'erne med radiofabrikken, lejligheden og gadestrøget med butikker. Publikum kan igen se 'Trange Tider' med lejligheden fra 1930'ernes trøstesløse krisetid, besøge familien Sørensen, tre generationer københavnere fra 1885 til 1990, eller gå en tur gennem 'Folkets Århundrede' - historien om 1900-tallet.
Man kan også besøge Arbejdermuseets nye underjordiske udvidelse. Her vises blandt andet en særudstilling med satiriske streger af Herluf Bidstrup (1912-1988), især kendt for sin humor og skarpe satire.
I talrige karikaturer af generaler, diktatorer og amerikanske præsidenter, angreb Bidstrup både kapitalismen, oprustningen og militarismen. Hans faste symboler er næsten blevet folkeege, for eksempel den fede kapitalist med høj hat, cigar og pengesæk eller tante Berlingske.
Arbejdermuseet Rømersgade 22, København K er åbent alle dage 10-16
ABA, Læsesal/udlån er åbent mandag-fredag 10-16
Café & Øl-Halle alle dage 11.30-16.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278