06 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

19. august 1977 - Jaime Martinez udvises af Danmark

19. august 1977 - Jaime Martinez udvises af Danmark

Torsdag, 19. august, 2004, 00:00:00

Danmark udviser mexicaneren Jaime Martinez, som Politiets Efterretningstjeneste, PET, mistænker for at være spion for Cuba. Men PET kan ikke bevise den opsigtsvækkende anklage, og anklagemyndigheden må også senere må frafalde den

Det hjælper imidlertid ikke Jaime Martinez, da tiltalefrafaldet først erklæres to måneder efter udvisningen.
Jaime Martinez, der har boet i Danmark siden 1970, bliver anholdt den 1. april 1977 i København. Samme aften bliver tre danskere arresteret. De to bor i kollektiv med Martinez, den tredje er tidligere kæreste med ham. Deres bopæle bliver ransaget, og ting og sager medtaget.
Det viser sig senere, at de i længere tid er overvåget af PET, både telefonaflyttet og skygget.
De tre danskere bliver i modsætning til Martinez løsladt om natten, men sigtelserne bliver opretholdt. De er alle fire sigtet efter den milde spionageparagraf, §108, og terrorisme-paragraffen, §114.
Martinez sidder i isolation i 141 dage, inden han udvises til en ukendt skæbne i Mexico. Altså uden dom med følgende begrundelse:
'Grundlaget for udvisningen er mistanken om den pågældendes deltagelse i virksomhed, som indebærer en risiko for den danske stats sikkerhed'.
Jaime Martinez bliver af en eller anden grund løsladt fra fængslet i Mexico og opholder sig nu i Schweiz, hvor han er blevet gift, men har stadig psykiske men af Mexicaner-sagen, som sagen bliver kaldt i Danmark.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. aug. 2004 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder