Se kunst, køb kunst og støt fagligt aktive i Chile.
En kreds af personer har sat gang i et solidaritetsarbejde til støtte for en cilensk fagforening.
Formen er i første omgang, at lave en udstilling med værker af den unge chilenske kunstner Lorenzo Carrasco Jopia. Udstillinen og salgt af billeder holdes i gården i Krusemyntegade 21, København K i dag fra kl. 15 til 18.
- Ideen er kort og godt at indtægterne, som vi håber at få på salget af Carrascos billeder, skal gå ubeskåret til FENTRAEXPORT, som støtte til fagforeningens arbejde, siger Annette Rosenlund.
FENTRAEXPORT er en paraplyorganisation for især de dårligst stillede havnearbejdere i Chile. Den fungerer som forbund og omfatter i dag ti tilsluttede forforeninger.
Organisationen har frem til 2007 sat sig følgende mål:
* at sørge for at nationale regler for arbejdsmarkedet følges og overholdes.
* at yde juridisk bistand til arbejderne i tilfælde af brud på reglerne.
* at bidrage til videreuddannelse.
* at yde lån til forbedring af boligforhold.
* at sørge for økonomisk bistand og støtte i tilfælde af sygdom og arbejdsulykker.
* at fremme uddannelse og kultur blandt arbejderne.
Fredag den 27. august kl. 15-18 Krusemyntegade 21, København K.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278