Guinea-Bissau vinder befrielseskampen mod Portugal og bliver selvstændigt. Guinea-Bissau er den første portugisiske koloni i Afrika, der løsriver sig - endog før den protugisiske diktator Antonio Salazar bliver styrtet
Det er resultatet af PAIGC's politiske og militære kamp (Det afrikanske parti for Guinee Cabo Verdes Selvstændighed). Partiet er grundlagt af Amilcar Cabral.
I februar 1973 er Cabral blevet snigmyrdet af agenter fra det hemmelige portugisiske politi i Conakry, Republikken Guineas hovedstad. Han efterlader sig en omfattende produktion af bøger og studier af de afrikanske folks befrielseskamp.
Han bliver efterfulgt på lederposten af Luiz Cabral, der indsætter et regeringsråd i den lille landsby Madina do Boe i hjertet af det befriede område.
Guinea-Bissaus ensidige selvstændighedserklæring og FN's hurtige anerkendelse får store konsekvenser for den portugisiske kolonistruktur. Den øverstkommanderende for kolonimagtens 55.000 soldater i Afrika, general Antonio Spinola taler for nødvendigheden af politiske forandringer i Lissabon.
I Bissau opstår Kaptajnsbevægelsen, der er forgænger for De Væbnede Styrkers Bevægelse, der er ansvarlige for gennemførelsen af kuppet i Portugal den 25. april 1974. Fire måneder senere anerkender Portugal Guinea-Bissaus selvstændighed.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278