- Det er vigtigt, at vi får skabt en stemning om at vi repræsenterer flertallet i byen... Roskilde er imod EU-forfatningen, siger Svend Erik Christensen.
Tre personer tager nu initiativ til stiftelse af en tværpolitisk organisation: 'Folk i Roskilde mod EU-forfatningen'. Vi ønsker at samle alle gode kræfter i Roskilde, for sammen at sætte en stopper for EU's udvikling hen imod en supermagt og en egentlig statsdannelse med egen grundlov, siger Svend Erik Christensen, Per Christensen og Ebba Bigler i inkaldelsen til mødet på mandag.
De tre har et betydeligt bagland. Svend Erik Christensen er medlem af Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU. Per Christensen er medlem af SF og Ebba Bigler er medlem af Junibevægelsen og Minoritetspartiet.
- Med dette initiativ vil vi samle modstanderne i Roskilde mod EU's kommende grundlov. Vi vil hen over efteråret få flest mulige i Roskilde til at anbefale initiativet. Det er vigtigt, at vi får skabt en stemning om at vi repræsenterer flertallet i byen... Roskilde er imod EU-forfatningen, siger Svend Erik Christensen.
Forhenværende medlem af EU-parlamentet, Pernille Frahm, indleder på mødet. Hun sætter fokus på, hvad EU-traktaten kommer til at betyde for dig og mig og demokratiet i Danmark.
Mandag den 27. sptember kl. 19.30 på Kildegården, Helligkorsvej 5 i Roskilde.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278