07 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN/HELE LANDET - Danmarks Sociale Forum 2004

KØBENHAVN/HELE LANDET - Danmarks Sociale Forum 2004

Lørdag, 25. september, 2004, 00:00:00

Næste weekend er der socialt forum - aktive fra hele landet samles på Christianshavn.

Christianshavn bliver i dagene 1.-3. oktober centrum for afholdelsen af Danmarks Sociale Forum - den danske aflægger af den internationale bevægelse imod nyliberal globalisering. Det er en aflægger af World Social Forum i Brasilien 2001.
Årets sociale forum åbnes officielt fredag den 1. oktober kl. 19.00 i Christianskirken, men allerede tidligere på dagen er man gået i gang med de første af godt 100 forskellige oplæg, debatter og andet.
Af det meget omfattende program kan man nævne:
* Operation Dagsværk, LO og SiD's om 'udflytning' af danske arbejdspladser lørdag kl. 10.00;
* den nordamerikanske redaktør af ZMagazin Michael Alberts oplæg om præsidentvalget i USA lørdag kl. 10.00;
* Jan Mathisens rejseskildringer fra Palæstina lørdag kl. 13.00;
* Socialistisk Arbejderavis' oplæg om 'Multinationale, Mærsk og magten' lørdag kl.13.00
Er man specielt interesseret i EU kan forummet byde på DKP/ML's og KPiD's: 'EU - en imperialistisk supermagt'. De to partier kalder også til debat under overskriften 'Socialisme... Derfor!' lørdag kl. 16.
Dansk-Cubansk Forenings sætter solidaritet med Cuba på programmet to steder:
* lørdag kl. 16.00: 'En anden verden er mulig - se blot på Cuba, eller hva?', hvor man kan 'lægge arm med Fidel'.
* søndagens oplæg kl. 13.00 om 'Slyngelstater af Guds nåde', hvor også andre såkaldte 'slyngelstater' vil være på programmet.
I øvrigt vil der de enkelte dage være fællesdebatter om velfærd, global retfærdighed og krig og fred.
Det er med andre ord lykkedes de mere end 40 organisationer, der står bag Danmarks Sociale Forum at få sammensat et meget omfattende program, der kan læses på: www.socialforum.dk.

Danmarks Sociale Forum på Christianshavns Gymnasium og på Christiania/Den Grå Hal fra fredag den 1. oktober til søndag den 3. oktober.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. sep. 2004 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder