Der er lagt op til hed debat på søndag eftermiddag den 10. oktober, når Tousgårdsladen i Brabrand er ramme om en workshop om ghettodannelse.
Under den meget provokerende tekst 'at gå imod den almindelige opfattelse, at ghetto er lig med kriminalitet og elendighed, og at det er godt at forhindre etniske mindretal i at bo tæt ved andre med fremmed etnisk baggrund' vil repræsentanter fra indvandrermiljøet og fra Indvandrerrådgivninger lægge op til en forhåbentlig hed diskussion.
Der er mange problemer, som det danske samfund forbinder med 'ghettoer'. Men er det i overensstemmelse med virkeligheden? Er det politikernes hang til sekunder i tv og radio, der får politikernes tilkendegivelser ud over grænsen af anstændighed?
Er de udtalelser politikerne fremkommer med om de såkaldte ghettoer diskriminerende overfor 'ghettoernes' beboere? Hvordan føler 'ghettobeboerne' når politikere og mediefolk omtaler dem og bebyggelserne negativt?
Hvad vil blive konsekvensen af de foranstaltninger kommuner og staten iværksætter omkring 'ghettoer'. Gøres etniske mindretal til boligløse normader?
Og sidst men ikke mindst giver lejelovgivning mulighed for at opsige en familie grundet et enkelt umyndig familiemedlems kriminalitet?
Sådan opremser arrangørerne den række problemstillinger, som kommer til debat på søndag i Tousgårdsladen i Brabrand.
Oplægsholderne er Sheikh Abdirashid, formand for Somali Community, Rabih Azad-Ahmad, formand for Multikulturel Forening, advokat Bjarne Overmark, som også er formand for Rådgivning for Udlændinge.
Endvidere deltager Farrokh Jafari, der er formand for Progressiv Etnisk Platform for Ligestilling, og Jan Fredin, advokat for lokale beboere i Gellerupparken og for Indvandrerrådgivningen.
Der er musikalsk rytmisk og smigrende musikunderholdning ved Ramon Avendano, der er kendt i indvanderkredse.
Bag workshoppen, problematiseringen og diskussionen står Minority-Report Festival (Århus Festival for Samtidskunst) i samarbejde med Anti-racistisk Gruppe Enhedslisten, Somali Community, Palæstinensisk Forening, Multikulturel Forening, Indvandrerrådgivningen.
Søndag den 10. oktober - kl. 12,15 til cirka 18 i Tousgårdsladen i Brabrand.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278