07 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

26. oktober 1986 - Reagan støtter apartheid

26. oktober 1986 - Reagan støtter apartheid

Tirsdag, 26. oktober, 2004, 00:00:00

Reagan støtter apartheid USA´s republikanske præsident Ronald Reagan nedlægger veto mod lovforslag, der vil have indført handelssanktioner mod Sydafrika

Dermed støtter han ind for det brutale apartheid-styre, som det sydafrikanske samfund bygger på, men som falder få år efter.
Apartheid betyder oprindelig 'adskillelse' på afrikaaner-sproget i Sydafrika, og bliver frem til styrets fald i 1994 brugt som betegnelse for det hvide mindretals økonomiske, politiske og ideologiske herredømme i dette land.
Apartheid-ideologiens repræsentanter forsøger at retfærdiggøre den racistiske undertrykkelse af den sorte og farvet befolkning med argumenter om, at de forskellige 'kulturer' bedst udvikles adskilt, og at forudsætningen for harmoni er, at alle accepterer sin egen races særlige plads i samfundet.
Fra 1930'erne får raceadskillelses-politikken klare fascistiske udtryk. Det ideologiske slægtskab bliver udtrykt i 1942 af J.B. Vorster, som senere bliver premierminister:
- Vi står for kristen nationalisme, som en allieret til nationalsocialismen. Man kan kalde dette anti-demokratiske princip for diktatur, hvis man ønsker det. I Italien kaldes det fascisme, i Tyskland nationalsocialisme og i Sydafrika kristen nationalisme.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. okt. 2004 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder