07 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN - De røde hjerter fester

KØBENHAVN - De røde hjerter fester

Fredag, 29. oktober, 2004, 00:00:00

Røde sange og en snak om verdenssituationen til støttefest på Vesterbro den 12. november.

Fredag den 12. november er der støttefest på Vesterbro i København. Vi har snakket med én af arrangørerne, Torben Fleckner:
Torben, du er ny i DKP/ML og noget af det første, du kaster dig over, er denne støttefest for Arbejderen. Hvorfor?
- Jeg vidste der skulle være indsamling og blev spurgt, hvad jeg havde tænkt mig at lave. Så ringede jeg til en kammerat og han var med på den. Jeg har tidligere været med til Land og Folk støttefester og kan godt lide at samle penge ind og samtidig have det sjovt.
Hvad skal man forvente, når man kommer til fest i Apostelgården?
- Vi satser på et rigtigt Vesterbro-arrangement, hvor der både bliver festet og grinet. Her er en god tradition for bredt samarbejde på venstrefløjen og vi har inviteret de lokale SF'ere, som også har bragt invitationen på deres hjemmeside. Vi har også inviteret Enhedslisten, som har sendt indbydelsen rundt til deres medlemmer.
I fortæller, at man til festen kan møde 'drengene fra Dørges værksted'. Hvem er det?
- Dørge var en mand der havde et rammeværksted i Matthæusgade, hvor et bredt udsnit af venstrefløjen kom og sludrede om verdenssituationen. Efter Dørges død savner vi et sådant uformelt samlingssted, hvor man kan mødes og snakke. Vi vil genoplive traditionen for én aften.
- Vi ved at mange af dem kommer, men der er masser af pladser. Og masser af frikadeller, til dato har vi produceret 192 stk. Så ring endelig og meld dig til.
Tilmelding til spisning til Nicolai (tlf. 28 97 59 73) eller Torben (tlf. 33 25 51 22) senest 5. november.
Støttefest fredag den 12. november klokken 17 på Apostelgården, Saxogade 22, København.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. okt. 2004 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder