Den største manifestation mod verdenshandels-organisationen - WTO - finder sted i Rom. Hele 150.000 demonstrerer for at protestere mod åbningen af WTO´s fjerde ministerkonference. Det sker med parolen: ´Nej til militær, social og økonomisk krig´
Den flotte markering sker på trods af, at Italiens statsminister Silvio Berlusconi har bebudet en demonstration 'for staten'. Denne demonstration formår imidlertid kun at samle 40.000 mennesker.
Protesterne sker i skyggen af USA's angreb på Afghanistan, der blev indledt den 7. oktober, som hævn for terrorangrebet i New York og Washington 11. september.
Selvom WTO-topmødet foregår fjernt i Quatars ørken, bliver politikere, embedsmænd, lobbyister og journalister mødt af protester allerede ved åbningen af konferencen.
100 NGO'ere har tapet munden til, og i stedet for at råbe slagord bærer de skilte med teksten: 'Ingen stemme i WTO'.
Der demonstreres også i andre storbyer. Eksempelvis demonstrerer 50.000 i New Delhi, Indien, 20.000 i Seoul, Sydkorea, og 10.000 i Paris.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278