I dag er det 80-året for proklameringen af Folkerepublikken Mongoliet. Det sker med støtte fra Sovjetunionen. Men baggrunden for det store lands selvbestemmelse går imidlertid tilbage til 1911

Ved udbruddet af den kinesiske revolution i 1911 er der en udbredt utilfredshed i Mongoliet. Indtil da har området været anset som konfliktområde mellem Rusland og Japan. Mongolernes utilfredshed har et socialt og politisk grundlag og er rettet mod manchurerne og lokalregeringen.
Under ledelse af en buddhistisk leder erklærer mongolerne sig selvstændige fra Kina og søger støtte i Rusland, der imidlertid på grund af de hemmelige aftaler med Japan og England ikke kan gå længere til en 'autonomi'. Efter vanskelige forhandlinger får Ydre Mongoli tildelt denne status.
Det varer ved frem til den russiske revolution i 1917. Kina sender en hærenhed ind i Ydre Mongoli og tvinger mongolerne til at underskrive en erklæring, hvor de beder om støtte fra Bejing. Regionen bliver efterfølgende invaderet af zaristiske tropper på tilbagetog. De smider kineserne ud og behandler mongolerne hårdt.
En gruppe revolutionære mongoler beder om støtte fra bolsjevikkerne, og i juli 1921 bliver hovedstaden Urga indtaget af en fælles mongolsk-russisk enhed.
Dette anses normalt som indledningen til republikken, selv om der først indsættes et monarki anført af den Levende Buddha, der dog kun har autoritet til at fremføre det nye regimes love.
Den religiøse leder dør i 1924, og i forlængelse heraf proklameres Folkerepublikken Mongoliet.