08 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

30. november 1835 - Mark Twain bliver født

30. november 1835 - Mark Twain bliver født

Tirsdag, 30. november, 2004, 00:00:00

Den amerikanske forfatter Mark Twain, som er pseudonym for Samuel Langhorne Clemens, uddanner sig til bogtrykker og journalist. Twain er meget rejselysten og får som journalist i blandt andet guldgraverbyer og på sine rejser - ofte til udlandet - mulighed for at udvide sit skriveri til også at omfatte humoresker og rejsebreve.

Udgangspunktet for Twain er den mundtlige, dialektbårne og humoristiske fortælling. Det gælder blandt andet 'Naive rejsende' fra 1869, hvor naive rejsende amerikanske turister oplever et udemokratisk Europa.
Mark Twain er altid samfundskritisk i sine bøger. I bøgerne 'Roughing It' og den beske roman 'Forgyldt', som han er medforfatter af, skildres profitjagt og svindel i årene efter den amerikanske borgerkrig.
Men det er de to ungdomsbøger 'Toms eventyr og Tom Sawyer' og 'Huckleberry Finn', som er de mest berømte. Især 'Huckleberry Finn', der skildrer drengens oprør mod en puritansk eller korrupt voksenverden og hans instintive reaktion imod ondet i amerikansk historie - slaveriet - er ifølge eksempelvis Hemingway en milepæl i amerikansk litteratur.
Mark Twain vender senere tilbage til kritikken af slaveriet og racismen i sine sene bøger og i den offentlige debat.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. nov. 2004 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder