08 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN - For menneskerettigheder og mod tortur

KØBENHAVN - For menneskerettigheder og mod tortur

Fredag, 10. december, 2004, 00:00:00

Den 10. december er FN´s internationale dag for menneskerettigheder. I år falder årsdagen sammen med 20-året for FN´s konvention mod tortur.

Amnesty International og Rehabiliterings- og Forskningscenteret for Torturofre (RCT) underholder på Københavns Metrostationer i dag fra kl. 16-19.
Mavedanskere, sambarytmer og gospelkor er blot et lille udpluk af det, man kan opleve på Metrostationerne Christianshavn, Kongens Nytorv, Nørreport og Frederiksberg. På perronen vil man møde frivillige aktivister, som uddeler information om AI's og RCT's arbejde.
De to organisationer ønsker at et forbud mod tortur skrevet ind i den danske straffelov:
- De grusomme afsløringer af fangemishandlinger og tortur i Iraks fængsler og på Guantanamo samt den efterfølgende danske debat om tortur har vist et stort behov for mere viden om, hvor grænserne mellem ydmygende og nedværdigende behandling og tortur går. Der er derfor al mulig grund til at præcisere, at tortur i alle former er en kriminel handling - og derfor også bør indgå i dansk lov, siger juridisk konsulent Therese Rytter fra RCT.
Man kan læse mere på www.rct.dk
Menneskerettighedsdagen fejres på Rådhuspladsen. Her opføres der en pyramide af lys fra kl. 16.30.
Kl. 17.30 er der velkomst ved Lars Normann Jørgensen, generalsekretær for Amnesty International, musik ved Nana Lüders, Jacob Gurevitsch og Tom McEwan og tale ved Naser Khader.

Fredag den 10. december: Metrostationerne i København fra kl. 16-19. Rådhuspladsen i København kl. 16.30-21.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. dec. 2004 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder