Dolores Ibarruri er minearbejderdatteren fra Baskerlandet, der bliver symbol på det spanske folks kamp mod fascismen. Hun er med til at stifte det spanske kommunistparti i 1920 og bliver medlem af Centralkomiteen i 1930

'Jeg ser hende endnu for mig, da hun stående på en lastbil omgivet af republikkens faner talte til os i den lille by Villalba ved Brunetefronten. Det var på et tidspunkt, hvor vi moralsk var ved at bryde sammen. Gennem hele sin optræden, stemmeføring og skikkelse satte hun på ny mod i os.'
Sådan oplever den danske kommunist Villy Fuglsang 'La Pasionaria' under den spanske borgerkrig. Fuglsang er blandt de over 500 frivillige danske, der drager til Spanien, da general Francos fascistiske oprørere forsøger at vælte den spanske republik.
La Pasionaria, den lidenskabelige, er det tilnavn det spanske folk giver Dolores Ibarruri.
Da nederlaget er en realitet, flygter Dolores Ibarruri til Moskva, hvor hun lever i eksil i 38 år. Herfra fungerer hun også som formand for det spanske kommunistparti, der er forbudt i Spanien. Blandt andet opfordrer hun gang på gang til politiske og økonomiske sanktioner overfor Franco-styret.
Dolores Ibarruri vender tilbage til Spanien i 1977, da Franco er død og det spanske kommunistparti atter legalt. Samme år bliver hun indvalgt i det spanske parlament.