Med 67 procent af de afgivne stemmer bag sig og bred støtte i den fattige bybefolkning i Haiti bliver præsten Jean Bertrand Aristide valgt til præsident, som kandidat for den Nationale Front for Demokrati og Forandring
Aristide bliver indsat som præsident 7. februar 1991. Hans regeringsprogram vil både bekæmpe korruptionen og narkohandelen og sikre en alfaberisering af befolkningen. Desuden vil Aristide sikre social og økonomisk fremgang.
Men regeringen får kun få måneder til at føre sit program ud i livet. Den 30. september 1991 gennemfører general Raoul Cedraset et blodigt militærkup. I månederne efter kuppet kommer det frem, at Haitis borgerskab har bestilt kuppet. Det frygter Aristides sociale reformer.
Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) indleder omgående en handelsembargo og tager diplomatiske initiativer i regionen og i forhold til USA. I et forsøg på at undgå den internationale isolation erklærer kupmagerne, at de vil anerkende parlamentets funktion og overherredømme.
I februar 1992 undertegner repræsentanter for OAS, haitianske parlamentarikere og den styrtede Aristide i Washington en aftale om genindførelse af demokrati og den valgte præsidents tilbagevenden til magten.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278