Erwin Piscator er sin tids ledende tysk teaterinstruktør og grundlægger af det moderne politiske teater. Han er aktiv i frontteatret under Første Verdenskrig, i 1919 kommer Erwin Piscator med i folketeaterbevægelsen og bliver leder for Folketeatret i Berlin 1924-29

Han går ind for en radikal politisk linje. For ham er kunst et våben i klassekampen. Sammen med arbejderorganisationer søger han at skabe et proletarisk og dokumentaristisk teater, hvor verdenspolitikken og klassekampen bliver bragt ind på scenen.
Han samarbejder med Bertolt Brecht om 'Den tapre soldat Svejk' efter Haseks roman. Brecht bliver inspireret af Piscators politiske engagement, hans brug af filmindslag og projektioner af dokumentarbilleder på scenen.
I 1933 flygter han fra Hitler-Tyskland og ender i USA. I New York leder han The Drama Workshop (Dramaværkstedet) ved et institut for socialforskning. Her er han med til at uddanne mange hundrede skuespillere og inspirerer til oprettelsen af værkstedsteatre og eksperimentelle gruppeteatre.
I 1951 bliver han atter forfulgt, denne gang af McCarthy-komiteen for uamerikansk virksomhed. Stemplet som kommunist må han forlade USA. I 1953 bliver han leder af den nye Freie Volksbühne (Det frie Folketeater) i Berlin, hvor han bliver til sin død i 1966.