Der bliver i New York undertegnet en trepartsaftale mellem Angola, Sydafrika og Cuba, der afslutter konflikten mellem Angola og Sydafrika. Aftalen baner vej for Namibias selvstændighed og betyder, at Sydafrikas og Cubas tropper bliver trukket ud af Angola
Namibia, der tidligere bliver kaldt Sydvestafrika, er protektorat under FN, men reelt har landet været en koloni under apartheidstyret i Sydafrika.
Gennem 1989 vender mange namibianere tilbage fra eksil i udlandet og mange politiske fanger bliver løsladt. I september vender Sam Nujoma hjem efter 30 år i eksil. Han er leder af befrielsesbevægelsen SWAPO.
SWAPO har ikke deltaget i fredsforhandlingerne og føler sig ikke forpligtiget af aftalerne. Bevægelsen forsøger uden held at lade store guerillaenheder trænge ind i landet fra angolansk territorium, men de bliver opdaget og neutraliseret af sydafrikanske styrker - med betydelige tab af menneskeliv.
I november 89 deltager 710.000 namibianere i valget af repræsentanter til en grundlovsgivende forsamling. FN overvåger valget, hvori der deltager ti partier.
SWAPO får 60 procent af stemmerne, og den 60 årige Sam Nujoma bliver Namibias første præsident. Uafhængigheden bliver proklameret den 21. marts 1990.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278