Internationalt Forums Mellemøst-gruppe arrangerer debatmøde om PFLP og EU´s og USA´s terrorlister.
IF's Mellemøst-gruppe kræver at Folkefronten til Palæstinas Befrielse tages af EU's og USA's terrorlsiter. Det slår gruppen fast allerede i overskriften på invitationen til et debatmøde, som foregår i Blågårdens Medborgerhus torsdag den 13. januar kl. 19.00.
Medlemmer af Mellemøst-gruppen spiller ud med oplæg om fire temaer eller spørgsmål:
* PFLP's historie og politiske mål - derfor støtter vi PFLP!
* PFLP og terrorlisterne - hvad betyder det for PFLP at være på terrorlisterne?
* Imperialismen og zionismen - teorien bag besættelsen.
* Bliv aktiv i kampen for et frit Palæstina - Internationalt Forums Mellemøst-gruppe.
Alle interesserede er velkomne. Der er fri entre.
Kom og deltag i debatten og få selv mulighed for at være aktiv i kampen for retten til at gøre modstand, lyder opfordringen i invitationen. Det kan i denne forbindelse nævnes, at PFLP er en af de organisationer, som Foreningen Oprør har støttet med 50.000 kr. Donationen skabte furore i medierne samt hos myndigheder og politikere fordi PFLP står på terrorlisterne. Derfor er det forbudt at yde økonomisk støtte.
Torsdag den 13. januar kl. 19.00 i Medborgerhuset, Blågårds Plads 3, København N.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278