Den færøske forfatter William Heinesen har et omfattende forfatterskab bag sig. Han er i 1930´erne nært forbundet med Hans Kirk og Otto Gelsted, og hans roman fra 1934 ´Blæsende gry´ er helt klart inspireret af Kirks ´Fiskerne´, men er tilrettet efter færøske forhold

Romanen 'Noatun' fra 1938 er en kollektivroman, som nok er hans mest optimistiske og socialt engagerede. Selv om Heinesen ikke tilslutter sig noget parti, betragter han sig som socialist. I et interview fra 1974, siger han.
- Jeg er socialist og drømmer om at verden engang må blive så kultiveret, at der kan opstå en rimelig kommunisme, en virkelig. En sådan er endnu kun en drøm, også i Sovjet og Kina, men de hænger jo vældig i derovre i Østen. Her i Vesteuropa lever man stadig på privatkapitalismens præmisser. Her i Norden er vi måske kommet længst hvad demokratisk frisind angår.
Heinesens efterkrigsromaner eksempelvis 'Den sorte gryde' fra 1949 og den historiske roman 'Det gode håb' fra 1964 giver et godt indtryk af Heinesens livssyn. Her kommer han frem til, at man må ty til latteren fremfor jammeren for at klare livets ofte rystende tilskikkelser.