11 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

19. januar 1991 - Tamilsagen starter

19. januar 1991 - Tamilsagen starter

Onsdag, 19. januar, 2005, 00:00:00

Statsminister Poul Schlüter beder statsadvokaturen om at rejse sigtelse mod embedsmænd i forbindelse med Tamilsagen. Det får imidlertid store konsekvenser for regeringen knap to år efter.

Den såkaldte Tamilsag drejer sig i korthed om ulovlig forvaltning af udlændingeloven. Justitsministeriet har gennem en længere periode indstillet behandlingen af ansøgninger om familiesammenføring fra herboende tamilske flygtninge.
Sagen bliver i første omgang taget op af Folketingets ombudsmand, der afgiver en stærkt kritisk redegørelse om ministeriets sagsbehandling. Siden bliver ministeriets administration, såvel som den efterfølgende politiske behandling af sagen, efterforsket af en undersøgelsesret, der bliver nedsat i henhold til et nyt lovgrundlag, etableret til lejligheden.
Retten skærper i sin redegørelse kritikken af de involverede politikere og embedsmænd, hvorpå statsministeren - der også er omfattet af kritikken - omgående går af.
Herefter besluttede Folketinget at rejse rigsretssag mod den nu tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen, der i mellemtiden i en periode har beklædt hvervet som Folketingets formand.
Denne sidstnævnte sag bliver afgjort med Rigsrettens dom af 22. juni 1995, hvorved Ninn-Hansen idømmes en betinget frihedsstraf. Efterfølgende er en række disciplinærsager mod højtstående embedsmænd afgjort efter tjenstligt forhør med henholdsvis forflyttelse og irettesættelse af to af disse embedsmænd.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. jan. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder