Mustafa Barghouti, som blev nummer to ved det palæstinensiske præsidentvalg kommer til København.
Det danske institut i Damaskus arrangerer med støtte fra Plum Fonden en to-dages konference - den 4. og 5. februar - med alternative syn på Vestens demokratiserings-bestræbelser i Mellemøsten.
Der vil deltage nogle markante og interessante Palæstina-specialister på denne konference. Det er blandt andet Yezid Saigeh, der grundlagde PLO's biblioteks- og forskningscenter i Beirut, Mustafa Barghouti, der blev nummer to ved palæstinensernes nylige præsidentvalg og Graham Usher, der er en af de bedste vestlige korrespondenter i Palæstina, lyder det i en kommentar til programmet fra Søs Nissen fra Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening.
Konferencen foregår på Dansk Design Center, H.C. Andersens Boulevard 27, København V. Den starter fredag den 4. februar kl. 9.00 og slutter lørdag eftermiddag, cirka kl. 15. Dens fulde titel lyder 'Dilemmas of Democratization - a view from the Middle East'.
Læs hele programmet på www.plumfoundation.dk/konference.htm
Interesserede skal tilmelde sig konferencen senest den 27. januar ved at sende en mail til secretariat@plumfoundation.dk eller ved at ringe til Sune Segal på 33 91 88 98. Pris for deltagelse er 300 kr. Betalingen dækker frokost begge dage.
Fredag den 4. kl. 9-16 og lørdag den 5. februar kl. 9.30-15. Dansk Design Center, H.C. Andersens Boulevard 27, København V.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278