Kanslergadeforliget bliver indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre og de Radikale. Socialdemokratiet er blevet et samfundsbærende - som det hedder - parti og har i begyndelsen af 1930´erne indledt en kapitalistisk krisepolitik, som er direkte arbejderfjensk

Ved overenskomstforhandlingerne i 1931 får arbejderne en reduktion på mellem fem og otte procent. Arbejderklassen må sluge, at overenskomsten fra året før forlænges.
Kanslergadeforliget kaldes for det første kompensatoriske kriseforlig, selv om forliget betyder forringelser i den disponible løn og forringet købekraft. Kronen devalueres kraftigt for at tilgodese landbrugets eksport overfor især Storbritannien.
Med Kanslergadeforliget har Socialdemokratiet også fået skabt en magtposition og et politisk ideologisk udgangspunkt for at imødegå radikale bevægelser. Her tænkes der på DKP, som blandt andet spiller en stor rolle i arbejdsløshedsbevægelserne.
Det skyldes, at gennem den samlede krisepolitik, hvor 'arbejderens og bondens interesser forenes til samfundsinteresser, er det muligt at betragte enhver opposition til denne vendt mod samfundets interesser. De kræfter, som er imod kriseløsningerne er med andre ord antidemokratiske og skal bekæmpes.