Café-debat hos Sydafrika Kontakt i morgen aften. Mærsk i kikkerten.
Solidaritetsorganisationen Sydafrika Kontakt er med i en gældskampagne med omvendte fortegne. Det er ikke de fattige lande som skal betale 'deres' gæld. I en aktuel sag er det derimod multinationale selskaber som A.P. Møller-Mærsk, som bør betale erstatning til ofrene for det apartheid-styre, som den danske koncern støttede.
En gruppe sydafrikanere har ved en domstol i USA anlagt sag med krav om erstatning fra en række af de multinationale virksomheder, der åbenlyst støttede apartheid-styret.
Sydafrika Kontakt samarbejder med Jubilee 2000 South Africa for at få A.P. Møller/Mærsk med på listen over virksomheder, der skal betale erstatning til ofrene for apartheid. Mærsk var den største olieleverandør til apartheidstyret i midten af 80'erne, og var således med til at holde liv i dette brutale undertrykkelsessystem.
I morgen aften kl. 19 er der oplæg ved Patrick Mac Manus, fra A.P. Møller/gældsgruppen i Sydafrika Kontakt.
Alle er velkommen.
Torsdag den 10. februar kl. 19.00 i Wesselsgade 4 kld, København N
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278