Middagen laves af kokken Jan Olsen, Las Danesas spiller op til dans, cubansk øl og rom sælges i baren.
Den årlige solidaritetsfest med Cuba bliver afholdt lørdag den 19. marts i Byggefagenes Hus.
De mange, som er stamgæster ved festen skal bare sørge for at sætte kryds i kalenderen og skynde sig at købe en billet.
Men der er jo nogle, som endnu ikke kender denne solidaritetsfest. Derfor præsenterer vi her program og pris.
Dørene åbnes kl. 17, og det samme gør baren.
Kl. 18 serveres menuen - en buffet komponeret af vor uforlignelige kok, Jan Olsen, som arrangørerne formulerer det.
Der bliver tale ved Cubas repræsentant i Danmak, Pedro Pablo Prada og ved Per Juhl, som er tidligere formand for Rør- og Blikkenslagernes Fagforening.
Lotteri med flotte præmier.
Tegner og maler Grete Folman udstiller og sælger sine værker.
Og der bliver rig lejlighed til at få en dans: Kvindebandet 'Las Danesas' spiller op...
Middag og fest koster 140 kr. Børn under 12 år kommer med for halv pris. Efter middagen - fra klokken 20 - er entreen 60 kr.
Billetter købes hos de fagforeninger, som arrangerer festen: Murersvendenes Fagforening, Rør- og Blikkenslagernes Fagforening, Murerarbejdsmændenes Fagforening, Jord- og Betonarbejdernes Fagforening, Kampagnen Tanker til Cuba og Dansk-Cubansk Forening (telefon 3810 1550, Tove Ekman).
Overskuddet går til sundhedsklinikken i provinsbyen Yara i det sydøstlige Cuba.
Lørdag den 19. marts kl. 18-24 i Byggefagenes Hus, Lygten 18, København NV.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278




