13 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN - Debat om verdens tilstand

KØBENHAVN - Debat om verdens tilstand

Lørdag, 12. februar, 2005, 00:00:00

Ondskabens akse er ikke Irak, Iran og Nordkorea. Ondskabens akse er fattigdom, sygdom og ødelagt miljø, fastslår ny bog om verdens tilstand.

Mellemfolkeligt Samvirke udsender bog om 'Verdens tilstand 2005'. I den forbindelse er der fyraftensmøde hos MS på mandag, hvor hovedmanden bag bogen vil være til stede. Det er Michael Renner fra World Watch Institute i New York.
Desuden bliver der oplæg fra nordmanden Øystein Dahle og miljøekspert Jakob Jespersen fra Mellemfolkeligt Samvirkes styrelse.
Der er tale om en international udgivelse, som nu er oversat til 18 sprog oplyser Ellen Farr fra MS.
Bogen dokumenterer, hvordan krigen mod terror afleder verdens opmærksomhed fra de dybere årsager til den globale usikkerhed. Ondskabens akse er ikke Irak, Iran og Nordkorea, som præsident Bush indledte Irak-krigen med at sige. Ondskabens akse er fattigdom, sygdom og ødelagt miljø, skriver Ellen Farr i invitationen til fyraftensmødet.
'Verdens tilstand 2005. Ressourcepres og konfliktforebyggelse', viser hvordan det endnu er muligt at besvare disse trusler, så verden ikke køres ud på et sidespor af ustabilitetens nye kræfter, sådan som USA blev overrasket af terrorangrebet den 11. september 2001, lyder det i Mellemfolkeligt Samvirkes præsentation af bogen.
Den sætter fokus på tre indsatsområder:
* Hvad kan vi gøre for de millioner af unge, især i Afrika, Mellemøsten og Asien, der ikke har udsigt til et bedre liv, og derfor udgør en grobund for had og væbnet konflikt?
* Hvordan løser vi de konflikter, der opstår, hvor stadigt flere mennesker skal deles om stadigt færre ressourcer - især vand, jord og skov - og ressourcerne endda findes på grænsen mellem to nabolande?
* Hvordan kan vi mindske vores afhængighed af olien.
Alle er velkomne. Gratis adgang. Bogen sælges til favørpris til deltagerne i fyraftensmødet.

Fyraftensmøde mandag den 14. februar kl. 16-18 hos MS, Landgreven 7, København K.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. feb. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder