Augusto Cesar Sandino (1895-1934) er leder af den antiimperialistiske befrielseskamp i Nicaragua i 1927-1933. Sandino er hovedinspirator for FSLN - den sandinistiske nationale Befrielsesbevægelse, som i 1979 står i spidsen for den anden folkelige revolution i Latinamerika. Den første siden den cubanske revolution, 20 år tidligere

Sandino går i 1933 med til en våbenhvile med den nicaraguanske regering under ledelse af Somosa og accepterer en gradvis afvæbning af guerillaen. Sandino har tillid til, at en sådan løsning vil sikre landets suverænitet. Han kender intet til USA's og Somozas hemmelige planer.
USA har i 1932 udformet plan, der skal løse Nicaragua-'problemet'. Det gælder oprettelsen af Nationalgarden, udstyret, trænet og kontrolleret af USA, men formelt under ledelse af den til da ukendte Anastasio Somoza Garcia.
Somoza betragter imidlertid den folkelige Sandinobevægelse som en trussel mod sine egne magtambitioner. Sammen med USA's ambassadør lægger han et komplot for at få dræbt Sandino. Efter en middag med landets præsident i bliver Sandino kidnappet af Nationalgarden og umiddelbart efter dræbt.
Dagen efter drabet indleder Nationalgarden en massakre mod over 300 af familierne i de nyoprettede kooperativer. Dermed står vejen åben for Somoza, og han og hans familie begynder at opbygge et militært, politisk og økonomisk dynasti, der varer helt frem til 1979.