3F Hillerød fejrer den internationale kvindedag den 8. marts med et offentligt arrangement.
Fagforeningen 3F Frderiksborg, som er dannet af det tidligere SiD og Kvindeligt Arbejderforbund, fejrer den internationale kvindedag den 8. marts med et offentligt arrangement i lokalerne på Mildnersvej 41 d, Hillerød.
3F er stiftet for at skabe ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet, i uddannelserne og i dagligdagen. Desuden har vi et ansvar overfor kvinderne i den 3. verden, hvor udnyttelse og undertrykkelse går særligt hårdt ud over kvinder og børn.
Hanne Gram, som forhandler de offentlige overenskomster i 3F, vil fortælle om, hvordan man prøver at få reel ligestilling på arbejdsmarkedet.
Ingelise Storm vil fortælle om et projekt for gadepiger i Nicaragua, som hun har medvirket i for Kvindeligt Arbejderforbund.
Hanne Hou, leder af Kvindecentret i Hillerød, giver et indblik i centrets arbejde og i den vold, som alt for ofte rammer danske kvinder.
Leif Monnerup og Knud, som blandt andet er kendt for deres cd med Holberg-viser spiller sane og viser om kvindernes kamp, både fra den alvorlige og muntre ende af repertoiret.
Alle er velkomne 8. marts klokken 19.00 hos 3F, Mildnersvej 41 d, Hillerød. Der serveres lækkerier fra forskellige lande.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278




