22 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

4. marts 1995 - Grønland rykker til venstre

4. marts 1995 - Grønland rykker til venstre

Fredag, 04. marts, 2005, 00:00:00

Valget til Grønlands Landsting viser, at venstrefløjspartiet IA som ventet går frem, mens den borgerlige fløj mister stemmer. IA kan bedst sammenlignes med SF herhjemme. Siumut, som er det grønlandske socialdemokrati, går ligeledes frem, hvorved den afgående landsstyrekoalition kan siges at have sejret ved valget med over 60 procent af stemmerne. Derfor kan Lars Emil Johansen fra Siumut fortsætte som landsstyreformand

Der er ikke tvivl om, at IA er gået frem på grund af partiets holdning om Grønlands selvstændighed. IA's landsstyremedlem Kuupik Kleist foreslår umiddelbart før valget, at rigsfællesskabet afløses af en føderation af selvstændige stater - Danmark, Grønland og Færøerne - igennem forhandlinger i FN-regi.
Det tager Siumut med Lars Emil Johansen i spidsen i valgets slutspurt imidlertid klart afstand fra. Derimod er landsstyrekoalisionen enige om at holde Grønland ude af EU i modsætning til det borgerlige parti Atassut, som ønsker medlemskab af EU.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. mar. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder