Formanden for Chiles Kommunistiske Parti, Gladys Marin, døde i søndags 63 år gammel.

af Sven Tarp, international sekretær i DKP/ML
Gladys Marin blev født i 1941 i byen Curepto som datter af en bonde og en skolelærer. Tolv år gammel flyttede familien til Santiago, hvor Gladys Marin begyndte at læse til lærer. I 1957 bestod hun sin eksamen og begyndte at arbejde med sindslidende børn.
I 1958 blev hun medlem af Chiles Kommunistiske Ungdomsforbund, hvor hun hurtigt kom med i den regionale ledelse og arbejdede med kvindespørgsmål. Det skete på et tidspunkt, hvor forbundet kæmpede for at blive en masseorganisation, og Chiles Kommunistiske Parti netop var kommet ud af ti års illegalitet.
I 1960 blev hun valgt til ungdomsforbundets centralkomite, og i 1963 blev hun dets generalsekretær. Samme år blev hun gift med Jorge Muñoz Poutays, med hvem hun fik to børn.
I 1964 var Gladys Marin med i ledelsen af ungdomskampagnen til støtte for Salvador Allendes præsidentkandidatur. I den forbindelse stod hun i spidsen for mange sociale initiativer såsom oprettelsen af børnehaver og sportspladser i mange byer. Året efter blev hun valgt til Chiles Parlament, en post hun bestred uafbrudt frem til Pinochets militærkup i september 1973.
I de år, hvor Gladys Marin ledede det kommunistiske ungdomsforbund, var det kendetegnet ved sine energiske kampagner for reformer og solidaritet med det vietnamesiske folk. Da Salvador Allendes folkeenhedsfront kom til magten i 1970, spillede ungdommen en hovedrolle i løsningen af de sociale opgaver og kampen mod fascismen.
Efter militærkuppet i september 1973 bestemte Chiles Kommunistiske Parti imod Gladys Marins vilje, at hun skulle gå i eksil. Her kastede hun sig aktivt ind i solidaritetsbevægelsen gennemrejste blandt andet Europa for at afsløre de militærregimets forbrydelser.
I 1976 fik hun meddelelse om, at hendes mand, der var medlem af det kommunistiske partis illegale ledelse, var blevet arresteret i Chile. Han er stadig blandt de savnede fra den periode.
I starten af 1978 vendte Gladys Marin tilbage til Chile for at lede det illegale partiarbejde. I 1994 blev hun valgt som generalsekretær for Chiles Kommunistiske Parti og i 2002 som dets formand.
I 1997 stillede Gladys Marin op til landets Senat og opnåede det ottende største stemmetal, men blev ikke valgt på grund af det udemokratiske topartisystem. Hun tog initiativ til den første retssag mod eksdiktatoren Pinochet og kæmpede aktiv for rettighederne for familierne til de over tre tusinde ofre for det fascistiske diktatur.
Den 25. september 2003, kun få dage efter at have holdt en vigtig tale i anledning af 30-året for det fascistiske kup, fik Gladys Marin konstateret en uhelbredelig svulst i hjernen. Hun har siden gennemgået operationer og behandling i Stokholm og Havanna, inden hun definitivt vendte tilbage til Chile i december sidste år.
'I mit liv har der været elskede, personer og ideer, som jeg elskede og elsker, og som jeg har viet mine dage og mine skridt til', skrev Gladys Marin i sin bog Livet er nu. 'Jeg har rejst meget, men mit hjerte og mit sind har altid været på et sted, i en historien, som er historien om befrielsen for udbytningen og uretfærdighedens lænker, som hæmmer mit folks og folkenes liv.'
Med Gladys Marins død har de chilenske kommunister og den revolutionære bevægelse i Latinamerika mistet en af sine helt store skikkelser.