I Trumandoktrinen bliver det slået fast, at opdæmning mod kommunismen skal være et hovedprincip i USA´s udenrigspolitik. Den direkte anledning til erklæringen er de politiske forhold i Grækenland og Tyrkiet

Med en tale, som USA's præsident Harry S. Truman holder i Repræsentanternes Hus, er Trumandoktrinen en realitet. Han udtaler blandt andet: - Jeg tror, det må være De Forenede Staters politik at støtte frie folk, som gør modstand mod væbnede mindretals forsøg på at tage magten, eller mod pres udefra.
Storbritannien har kort før erklæret sig ude af stand til at give de vaklende reaktionære regimer i de to lande fortsat militær og økonomisk hjælp.
USA træder med Trumans tale ind som en ny antikommunistisk vagthund i Mellemøsten. Det sker formelt gennem en bevilling på 400 millioner dollars til regeringerne i Grækenland og Tyrkiet.
Opdæmningspolitikken skal føres videre med Marshallhjælpen, NATO og USA's bekæmpelse af radikale og kommunistiske bevægelser i mange dele af verden. Trumandoktrinen er det ideologiske fundament USA's ambitiøse og stejle udenrigspolitik.
Den skal samtidig komme til at bringe USA's regering i konflikt med en række nationale befrielsesbevægelser, som ofte har bred folkelig opbakning.