Amerikanske soldater angriber den sydvietnamesiske by Mylai og massakrerer den ubevæbnede civilbefolkning. 500 ældre, kvinder, børn, herunder spædbørn dræbes med koldt blod. Unge piger bliver voldtaget og derefter dræbt
Denne bestialske udåd kommer imidlertid først til den amerikanske befolknings kendskab halvanden år senere i november 1969. Efterfølgende bliver de såkaldte ansvarlige officerer fra Charlie-gruppen, som begår udåden, anklaget ved de amerikanske domstole.
Løjtnant William Calley bliver ved domstolen idømt fængselsstraf, mens hans chef, kaptajn Medena, frikendes på påstanden om, at han ikke har givet ordre til at dræbe børn og spædbørn.
Calley sidder dog kun i fængsel i tre dage, hvorefter han sættes i komfortabelt husarrest. Han sættes ikke længe efter på fri fod. For at dysse sagen ned, er der brug for en syndebuk - i dette tilfælde altså William Calley.
Senere hen er det kommet frem, at Mylai-massakren ikke er en enestående begivenhed. Mange steder i Vietnam er der foregået lignende massakrer.
Amerikanske soldater er nemlig underlagt det såkaldte CIA-inspirerede 'Phønix-program', hvor vietcong-sympatisører skal betragtes som ting, der skal udryddes.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278