23 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

16. marts 2003 - Amerikansk fredsvagt dræbt

16. marts 2003 - Amerikansk fredsvagt dræbt

Onsdag, 16. marts, 2005, 00:00:00

Amerikaneren Rachel Corrie på 23 år er sammen med andre fredsvagter i flygtningelejren Rafah i det besatte Gaza. Her forsøger de at forhindre israelske bulldozere i at jævne palæstinensiske boliger med jorden. Klokken fem om eftermiddagen står Rachel Corrie foran det hus, der tilhører lægen Samir Masri. En halv time senere er hun død - kraniebrud og en mast brystkasse, fordi bulldozeren først begraver hende i murbrokker og siden bakker over hendes krop

Sådan lyder beretningen fra den danske fredsvagt Lasse Schmidt, en beretning som stemmer med oplysninger fra organisationen ISM, som udsender fredsvagter til Palæstina. Ingen israelsk soldat er imidlertid blevet dømt for drabet på Rachel Corrie.
Næste morgen trænger 20 og køretøjer støttet af helikoptere ind i flygtningelejren Nusseirat også i Gaza. BBC melder om ni dræbte og 15 sårede. Blandt de dræbte er en lille pige på to år og en dreng på 13.
Samtidig med den nye militære offensiv har Israel lukket grænsen hermetisk. Det betyder, at over 10.000 palæstinensere ikke kan komme fra Gaza og på arbejde i Israel.
Udover Rachel Corrie er også den 22-årige britiske fredsvagt Tom Hurndall blevet dræbt. En israelsk snigskytter skyder Tom Hurndall, da han følger palæstinensiske børn i skole i Gaza.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. mar. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder