Juraprofessoren, der hellere vil være blandt arbejdere eller på grønsværen fremfor på de bonede gulve, fylder 70 år i dag.

Det er en ikke helt almindelig juraprofessor, der fylder rundt i dag. Morgenmad på sengen, kaffe, boller og kakao bliver der ikke meget tid til. I stedet benytter Folkebevægelsens medlem af EU-parlamentet, Ole Krarup, dagen til en forelæsning på Københavns Universitet.
Titlen er 'Retskulturel situationsrapport'. På anklagebænken sidder især EU-systemet, som Ole Krarup har brugt mere end ti år i Parlamentet på at samle anklager imod.
Når Ole Krarup efter forelæsningen går ud af døren i Retsvidenskabeligt Institut B i Studiestræde, er det frem mod nye mål: Først og fremmest gælder det et nej til EU-forfatningen den 27. september.
Ole Krarup frygter ikke dagen. Han stoler på vælgerne.
- Jeg er overbevidst om, at danskerne ikke behøver lang tid til at gennemskue den politiske virkelighed bag den ordrige 'Forfatning for Europa'. Bag EU's og de danske medløberes vinduespynt vil danskerne kunne konstatere, at den kommende EU-grundlov er et afgørende skridt på vejen til en politioprustet og militariseret EU-supermagt, der vil beherske det danske samfund ned til mindste detalje. I modsætning til ja-partierne, stoler Folkebevægelsen på danskernes demokratiske dømmekraft. Vi er parate - bare kom an!
Ole Krarup besluttede sig for at bakke op om den konsekvente EU-modstand i 1993 - i en situation hvor tre ud af fire af Folkebevægelsens EU-parlamentarikere forlod Liste N til fordel for JuniBevægelsen.
- Selvom der dengang ikke var så stor forskel på de to bevægelser, var jeg ikke i tvivl om at jeg hørte hjemme hos Folkebevægelsen. JuniBevægelsen vil jo blive i EU og lave et bedre EU.
Det var Bent Brier, der spurgte om han ville stille op for Liste N.
- Jeg kunne rimeligt hurtigt svare ja. Jeg skulle dog lige spørge derhjemme. Min kone synes, det var helt i orden: Jeg er afsted en gang om ugen - vinke, vinke og så har hun fred og ro så længe.

Informationer der rykker
Siden han for første gang satte sine ben på EU-parlamentets bonede gulve, har han været klar over sin rolle dernede.
- Det vigtigste er arbejdet herhjemme. Derfor er vores hovedopgave i Parlamentet at indsamle oplysninger. Jeg sidder i Udvalget for Borgernes Friheder og Rettigheder. Her behandles de mange beslutninger om opbygning af EU-retsvæsen og EU-politi (Schengen, Europol og andre systemer til kontrol og overvågning). Mit mål er at bidrage til at styrke modstanden mod den stigende EU-magt, der udgør en stadig alvorligere trussel mod grundlæggende borgerrettigheder. Den nye forfatning er en voldsom styrkelse af EU-magten på det område, fordi afgørelserne fremover bliver overstatslige.
Udover at følge med i udhulingen af borgernes rettigheder, får Ole Krarup også tid til at følge udviklingen af supermagten på tæt hold.
- Jeg bruger en del tid på at modarbejde EU's programmerede 'Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik', som sigter på at udvikle EU til en militær stormagt. Sandheden er, at målet ikke er at den ønskelige 'modvægt til USA', men tværtimod at fungere i tæt samspil med USA - og reelt bidrage til at fastholde verdens økonomiske ulighed som rummer den internationale terrorismes egentlige rødder.
Ole Krarup har en klar holdning til sin arbejdsplads igennem mere end ti år: Det er et sted, som han allerhelst ville nedlægge hellere i dag end i morgen.
- Hvis forfatningen vedtages, vil Parlamentet få større politisk indflydelse, og forsøgene på at opbygge et 'europæisk politisk rum' - med tilsvarende amputering af de nationale parlamenter. Politisk set gør EU-parlamentet langt mere skade end gavn, og forsikringerne om 'større indflydelse til de nationale parlamenter' savner både troværdighed og basis i virkeligheden: Jo større magt til EU-parlamentet, des større afmagt for Folketinget.

Juristen og arbejderne
I dag forbinder de fleste Ole Krarup med hans arbejde mod EU. Men før han kom i Parlamentet husker mange fagligt aktive ham, fordi han udrustede dem med paragraffer og argumenter omkring det fagretslige system. Det skete i fællesskab med samarbejdet Arbejdere Akademikere.
- Det har altid været vigtigt for mig at slå fast, at jura er et magtmiddel. Igennem tiden er det fagretslige system blevet brugt til at tryne de organiserede lønarbejdere. Derfor var det vigtigt at gøre folk opmærksomme på deres rettigheder og bruge juraen i fagbevægelsens dagligdag.
Fra slutningen af 70'erne op igennem 80'erne udgav Ole Krarup serien Lighed for Loven. Udover pjecerne holdt Ole foredrag på blandt andet Tidens Højskole om det arbejdsretlige system for aktive tillidsdfolk. Hans honorarer blev samlet i en arbejdsretlig fond, der blandt andet gik til at betale for udgivelserne af pjecerne.
Skulle det hænde, at en arbejder eller en fagforening blev slæbt i Arbejdsretten, skiftede Ole Krarup pegepinden ud med paryk og lovbøger og tog i arbejdsretten. Her har han forsvaret Sømændenes Forbunds aktioner på Storebæltsfærgerne, en række politiske fyringer blandt kollegerne i PROSA og blandt typograferne.

I kamp for fristaden
Dagens fødselar er en mand med mange talenter.
Under valgkampen for Liste N i sommers, viste han et skjult boldtalent, hurtige driblinger og et kraftigt højreben, da Folkebevægelsen mod EU mødte Europabevægelsen i en fodboldkamp.
Når han ikke slapper af med en læderbold på grønsværen, hiver han sin violin frem og filer løs til der kommer toner af svensk folkemusik eller Bach ud af kattetarmene.
Ole Krarup blev cand. jur som 26-årig. Et år efter var han beskikket advokat.
Det stod hurtigt klart, at Ole Krarups viden om de snørklede paragraffer ikke skulle bruges i højtsvævende teoretiske debatter i lukkede retssale.
Han blev hurtigt kastet ud i sin første kamp, hvor juraen skulle bruges til at forsvare almindelige menneskers ret til et sted at bo: I midten af 70'erne kæmpede Ole Krarup sammen med kommunisten og advokaten, Carl Madsen, for christianitternes rettigheder, da et flertal i Folketinget forsøgte at nedlægge fristaden.
- Juridisk tabte vi sagen. Men vi vandt den politisk. Vi havde indsamlet en ordentlig bunke beviser, der viste offentligheden et andet billede end det skræmmebillede, som politikerne havde manet frem af Christiania.
Tre dage efter Højesterets afgørelse turde politikerne alligevel ikke røre Christiania. Selvom dommeren gav grønt lys for, at politikerne godt kunne beslutte at rydde fristaden, havde Krarup og Madsen fået vendt folkestemningen.
Men dommerens afgørelse dengang betød, at Christiania-spørgsmålet fortsat ulmede.
Nu er stemningen ved at vende, og Ole Krarup frygter, at vi igen er ved at nå til et vendepunkt som kulminirerer i dette forår, når regeringen fremlægger sin plan over Christianias fremtid.

Opgør med paragraf-rytterne
Selvom han er advokat og har læst i mange år for at kunne skelne mellem ret og uret, så er det jagten på retfærdighed og ikke juraen, der fra starten har drevet værket.
- Jura og politik hænger nøje sammen. Bare se på EF-domstolen. Det er den der har bestemt, at EF/EU-love har forrang for nationale love. Igennem hele EU's historie har domstolen været drivkraft for yderligere politisk integration.
Der findes ingen grænse mellem jura og politik, understreger Krarup.
- Mange jurister er blevet ramt af en erhvervssygdom og er blevet paragraf-ryttere. Den slags mener, at det er nok at udlægge og fortolke loven - uden at forholde sig til de grundlæggende konsekvenser og hvordan juraen påvirker samfundsforholdene.
Ole Krarup har gjort sit til at få bugt med erhvervssygdommen. I 80'erne var han for eksempel med til at starte faget 'samfundsjura' på universitetet.
- Vi ville give de studerende en viden om, hvordan juraen påvirker samfundsforholdene. Det er vigtigt, at man har en fornemmelse af, hvad paragrafferne bliver brugt til. Jura kan kun forstås, hvis den sættes ind i en sammenhæng. Men dét fag blev hurtigt saboteret af dogmatikerne, og nedlagt få år efter.

Ydmyghed overfor magthaverne
Et konkret eksempel på sammenblandingen af jura og politik fik Ole Krarup, da han førte sagen om Mastricht-traktaten til tops ved de danske domstole.
Det var en lang sag, der blev anlagt i 1993 og først blev afsluttet den 6. april 1998.
- Den største sejr var, at vi overhovedet fik lov til at afprøve sagen ved en dansk domstol. Men selve afgørelsen viste stor ydmyghed overfor magthaverne. Faktisk kan jeg kun huske ét eksempel på, at en domstol er gået imod den politiske elite. Det er Tvind-sagen.
Selvom han er i fjendes lejr i Parlamentet, har Ole Krarup i tidens løb haft et fint forhold til de andre danskere. Især den højtrøstede, whiskey-drikkende Freddy Blak fra Sydsjælland.
Arbejderen giver i dagens anledning ordet til kollegaen og vennen, Freddy Blak. Han husker blandt andet en udflugt, de danske parlamentarikerne arragerede sammen med deressekretærer.
- Vi tog på kanaltur og blev enige om at tage et par omgange. Men da det blev Oles tur til at give, havde han ingen penge. I stedet måtte han låne af de to andre medlemmer af den danske 'Ole-klub' - Venstres Ole A. og Ole B. der også sad i Parlamentet. Hvis der kommer et retskrav fra de to kanaljer, og jeg bliver indkaldt som vidne vil jeg få et pludseligt hukommelsestab, så jeg intet kan huske om den dag, fortæller Freddy Blak og fortsætter:
- Ole er en fin fyr. Da han kom i parlamentet i 1994, havde jeg været der i fire år i forvejen, og sagde til ham: 'Du er stadig ung, du bliver klogere'. Dén kommentar kommer jeg nok til at tage i mig igen. Han er ærkemodstander, men jeg holder alligevel meget af ham. Selvom han er intellektuel, så taler han et sprog i gadehøjde.
Ti år nåede de to at få sammen i EU-parlamentet - heraf to et halvt år i samme gruppe, efter Freddy Blak blev løsgænger.

---

Ole Krarup fødes den 17. marts 1935.
I en alder af 34 år bliver han dr. jur. og professor. Fra han er 37 til 48 år, er han institutleder ved Retsvidenskabligt Institut B ved Københavns Institut.
Krarup stiller op til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU i 1994 - og bliver valgt. Han har siddet i Parlamentet lige siden.
Arbejde: Professor i retsvidenskab ved Københavns Universitet.
Fritidsinteresser: Børnebørn, musik (spiller selv), idræt, kulturhistorie.
Førte retssagen om Maastricht-traktaten er i modstrid med Danmarks Grundlov (1993-98).