På mandag den 4. april indkalder faglige til et kampagne-tiltag mod EU-forfatningen i Byggefagenes Hus.
Om det bliver et fagligt nej, et borgerligt nej eller et rødt nej er i og for sig ligegyldigt, bare der bliver stemt nej til EU-forfatningen.
Det er holdningen bag et af mange kampagne-tiltag, som er indkaldt af en gruppe faglige folk.
- Lige nu mærker vi jo EU-udvidelsen og de direktiver det har afstedkommet og vil afstedkomme i fremtiden. Konflikten i Ny Kongensgade er kun en af mange faglige EU-problematikker. som vi skal forholde os til her i den kommende valgkamp, siger Michael Johnson fra Murerarbejdsmændene.
Men der er jo mange grunde til et nej. Vi har derfor indkaldt meget bredt til vores møde den 4. april for eksempel: Borgerinitiativet, JuniBevægelsen, Folkebevægelsen, Grundlovsværn og en række københavnske fagforeninger, alle er meget velkomne.
Den eneste begrænsning lige nu er vel, at vi ikke har indkaldt nogle politiske partier, siger Børge Kiselberg fra Byggefagenes Hus.
Der lægges op til samlende aktiviteter imod EU-forfatningen, vi ønsker at lave en stor markering på eventuelt Rådhuspladsen, hvor det store brede nej bliver synligt i hele EU.
Planlægningsmødet holder vi allerede den 4. April, kl. 16.00, i Byggefagenes Hus. Det er nødvendigt, at vi går i gang nu, så vi er klar til at opreklamere så stort et arrangement inden sommerferie, siger Børge Kiselberg. Det er et møde, som bør prioriteres af nej-sigere, vi her lægger op til.
Faglige indkalder til kampagnemøde i Byggefagenes Hus, Lygten 18, København NV klokken 16.00. Kontaktpersoner: Børge Kiselberg 40 41 92 52, Michael Johnson 26 18 26 11 Tom Bryde 28 10 77 07 og Jørgen Benzen 28 26 91 32.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278