24 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

HELE LANDET - Cubansk oplægsholder i en by nær dig

HELE LANDET - Cubansk oplægsholder i en by nær dig

Onsdag, 06. april, 2005, 00:00:00

Silkeborg, Århus, Aalborg og København byder på møder med cubanere, som har noget på hjerte - og som er klar til at svare på alle spørgsmål

Gladys Ayllon fra Cuba, som i denne uge deltager på offentlige møder i en række byer, fik en flyvende start i søndags, da hun mødtes med 15 mennesker i Karise:
- Det var en glædelig oplevelse, at der med så kort et indkaldelsesvarsel kom folk fra Nykøbing Falster, fra Haslev, fra Roskilde, fra Fakse Ladeplads, fra København og så Karise, fortæller Janni Milsted, som var vært for arrangementet.
Oplægget fra den cubanske gæst kom omkring mange forskellige spørgsmål; den cubanske bekymring over USA's trusler om krig, torturen på Guantanamo-basen som ligger på Cuba, men er et område, der holdes besat af USA, cubanske arbejderes løn og cubanske husmødres mulighed for at købe trykkogere...
I går var Gladys Ayllon på besøg i Kolding og i aften foregår det på 3F-kursuscenteret Langesøhus ved Silkeborg. Kl. 19.00 sættes der fokus på faglige forhold, løn og arbejdsmarkedsforhold i Cuba.
Torsdag holder Gladys Ayllon oplæg for studerende i Århus om dagen - kl. 19.30 er der offentligt møde i murernes fagforeningslokaler i Grønnegade 93. Der bliver sat fokus på Cuba og menneskerettighederne - herunder på det igangværende politiske slagsmål ved FN's Menneskerettighedskommission i Geneve, hvor USA forsøger at få Cuba fordømt for alvorlige brud på menneskerettighederne.
Aalborg er sidste station på den cubanske foredragsholders rejseplan. Aftenens offentlige møde foregår kl. 20.00 i Socialisternes Hus, Nytorv 13B. Gladys Ayllon vil her fortælle den rystende historie om fem cubanske anti-terrorister, som er endt i amerikanske fængsler - tre af dem idømt fængsel på livstid eller mere.
På alle møderne er der - uanset emnet - mulighed for at stille de spørgsmål, som man har på hjerte og desuden kan man få oplysninger om de rejser og brigader, som Dansk-Cubansk Forening organiserer.

Onsdag den 6. april kl. 19. Langesøhus, Vestre Ringvej 51 i Silkeborg.
Torsdag den 7. april kl. 19.30. Grønnegade 93 i Århus.
Fredag den 8. april kl. 20.00. Socialisternes Hus, Nytorv 13B i Aalborg.


KØBENHAVN:
Fredag kl. 19.00 inviterer Rød Ungdom og de unge fra KPiD til møde med Elio Gamez, som kommer til Danmak for at deltage i weekendens Nordeuropæiske solidaritetsmøde med Cuba, som Dansk-Cubansk Forening er vært for.
Elio Gamez vil fortælle om unge i Cuba, unge og revolutionen, unges engagement i kampen for socialisme.
Alle interesserede er velkomne til mødet, der foregår i Rød Ungdoms lokaler, Nørre Alle 11, København N.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. apr. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder