Den spanske billedkunstner, maler og kommunist, Pablo Picasso, dør i den høje alder af 91 år. Han er den mest omtalte skikkelse i 1900-tallets kunsthistorie. Pablo Picasso er blevet selve indbegrebet af den moderne kunstner, og hans ry er i første række knyttet til navnet og ikke specielle værker

Alligevel er Picasso både typisk og atypisk for kunstudviklingen i vor tid. Typisk, fordi hans liv så tydelig anskueliggør succeskunstnerens skæbne.
Atypisk, fordi hans kunst altid er i forandring og uden den 'stilistiske konsekvens' som ideologien bag modernismen foreskriver. Her adskiller han sig klart fra samtidige malere som Braque, Leger og Matisse.
Det udpræget antiborgerlige i Picassos holdninger og livsførelse bliver til politisk handling, da Picasso på bestilling fra den spanske republiks regering maler 'Guernica' til Verdensudstillingen i 1937.
I dette kæmpemaleri sammenfattes mange af de motiver, der har optaget ham gennem 30'erne, men de eksistentielle og psykiske konflikter er her forvandlet til en almen menneskelig protest gennem den forpinte smerte i kroppen og kropsdele. Picasso går ind i det franske kommunistparti efter krigen.
Picassos næsten utrolige arbejdskapacitet gør, at han producerer for fuld tryk - næsten frem til sin død. Ved siden af maleriet gør han samtidig en imponerende indsats både indenfor grafik, skulptur og keramik.