USA vil blandt andet bruge Georgien til at transportere olien fra det Kaspiske Hav udenom både Rusland og Iran
En lind strøm af forudsigelige fraser om frihed og demokrati blev serveret af den amerikanske præsident Bush, der i sidste uge besøgte Letland og i denne uge gjorde stop i Georgien.
I en række af de tidligere socialistiske lande og tidligere Sovjetrepublikker har USA haft succes med at bringe regeringer til magten, som har kastet sig næsegrus for fødderne af det amerikanske imperie. Flere af disse lande, blandt andet Georgien, har deltaget med soldater i Irak
I disse dage, hvor folkene i Europa fejrer 60-året for nazismens fald og Anden Verdenskrigs afslutning, benytter præsident Bush lejligheden til at besøge USA`s nye allierede og bane vejen for ny fremstød for den amerikanske imperialisme.
Indsættelsen af en proamerikansk regering i Georgien gav inspiration for en lignende udvikling i lande som Kirgisien og Ukraine.
Georgiens præsident brugte den amerikanske præsidents besøg til at komme med udfald mod regeringerne i Hviderusland og Moldavien.
Som tak fik han tilsagn fra præsident Bush om, at de to russisk støttede republikker Abkhasien og Sydossetien ikke får lov til at løsrive sig fra Georgien og knytte sig til Rusland.
Putin har ikke kunnet forhindre USA`s stigende inddæmning. Han forsøger at forsvare Ruslands stormagtsambitioner og har indgået alliancer med blandt andet Kina, men der tegner sig først og fremmest et billede af en stadig tættere alliance mellem Rusland og EU.
Selv om præsident Bush ikke nævnte ordet OLIE i sin tale i Georgien, så går de amerikanske bestræbelser i høj grad ud på at sikre, at landet kan bruges til at transportere olien fra det Kaspiske Hav udenom både Rusland og Iran.
EU-landene får i dag en tredjedel af deres olie og gas fra Rusland. De har en åbenlys interesse i at sikre sig fri adgang til Ruslands enorme energireserver.
Men samarbejdet mellem EU og Rusland rækker langt videre. EU`s udvidelse mod øst har betydet, at EU i dag er Ruslands vigtigste samhandelspartner.
I denne uge blev der således underskrevet omfattende samarbejdsaftaler, hvis erklærede målsætning blandt andet er at skabe et såkaldt åbent og integreret marked mellem EU og Rusland. Det kan hurtigt udvikle sig til et nyliberalt mareridt for store dele af Ruslands landbrug og industri.
Kampen mellem EU, Rusland og USA om kontrollen over Europa er på ingen måde slut. Som så ofte før er det folkene, der vil blive tvunget til at betale regningen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278