Rainer Werner Fassbinder, tysk film- og teaterinstruktør, er formentlig den mest produktive kunstner, filmhistorien har kendt. På kun 13 år skriver og/eller instruerer han 60 film for biografer og tv samt 30 teaterforestillinger. Desuden medvirker han som skuespiller i en lang række af sine egne og andres film

Han dør som 37-årig 'af en overdosis arbejde', som hans nære medarbejder, skuespilleren og produktionsassistenten Harry Bär, formulerer det.
En rejse gennem Fassbinders livsværk er en rejse gennem Tysklands historie fra Weimar-republikkens opløsning i 20`erne over nazismens sejr i 30`erne og dens sammenbrud i 40`erne frem til 50`ernes vesttyske industrimirakel, 60`ernes frigørelse og 70`ernes politiske rethaverisme, der stivner i terrorisme.
Fassbinder skildrer til stadighed mennesker, der sidder fast i undertrykkende samfunds- og familienormer, hvad enten det er arbejdere, kvinder, indvandrere eller seksuelle afvigere. Han fremstiller imidlertid ikke entydigt sine personer som ofre, men understreger, at de også selv har et ansvar for deres situation og dermed er i stand til at ændre den.
Han viser, at de har andre muligheder end dem, de vælger, og hans film handler til stadighed om dem, der - som det siges i den lange undertitel til Effi Briest (1974) - 'har en anelse om deres muligheder og deres behov og alligevel accepterer det herskende system i deres hoved og ved deres handlinger og derved stabiliserer det og fuldstændigt bekræfter det.'
'Petra von Kant bitre tårer', (1972)'Angst æder sjæle op' (1974), 'Maria Brauns ægteskab' (1979) er blot nogle af Fassbinders spillefilmværker. Og så er der den uforglemmelige tv-serie 'Berlin Alexanderplatz'.