¤¤Manderlay¤¤ er en rigtig og problematiserende historie og kritik af USA¤¤s samfund

af Niels Ole Nielsen
Lars von Triers nye film Manderlay, bekræfter endnu engang, at Trier er en mester ud i filmkunsten. Det gælder både som instruktør og manuskriptforfatter. Han laver film, der altid har en historie, som skal fortælles, høres og ses, men som aldrig drukner i filmiske effekter og billige tricks.
Manderlay er den anden film i en trilogi, som tager USA's samfund under 'kærlig' behandling. Den første var mesterværket Dogville, som er en film ud over det sædvanlige. Manderlay når nok ikke helt derop, hvor klokkerne virkelig ringer, men det er ikke langt fra.
Hovedrollen som Grace var i Dogville Nicole Kidman, som i den film spillede unikt, og selv om Bryce Dallas Howard gør det virkelig godt som Grace i Manderlay, kan man ikke lade være at forestille sig Kidman i rollen. Det kunne måske få Manderlay helt op blandt mesterværkerne.
Men nok om drømme. Under alle omstændigheder fortæller Lars von Trier en problematiserende og yderst relevant historie om det amerikanske samfund og et grimt kapitel i USA's historie - slaveriet.

Fra Dogville til Manderlay
Vi skriver 1933. Grace (Bryce Dallas Howard) og hendes far (Willem Dafoe) har lagt Dogville bag sig og bevæger sig ned gennem sydstaterne, indtil de og faderens hær af gangstere standser op på et øde sted i Alabama, hvor godset Manderlay ligger.
Efter en kort frokostpause, gør Grace, hendes far og gangsterne klar til at fortsætte, da en ung sort kvinde dukker op og banker desperat på bilruden, hvor Grace og faren sidder. Grace ignorerer sin fars råd om ikke at blande sig i andres sager og følger den unge kvinde ind gennem godset port.
Grace opdager, at godsets beboere lever som herrer og slaver, selv om slaveriet faktisk blev ophævet 70 år tidligere. Grace er forfærdet og gør det til sin opgave at gribe ind og befri slaverne. Hun mener, at det er hendes pligt at kompensere for de uretfærdigheder, som hun og hendes slags - altså den hvide befolkning - har udsat slaverne for. Det siger hun med ordene:
'Vi tvang dem hertil, vi mishandlede dem, og vi gjorde dem til, hvad de er i dag'.
Modvilligt efterlader faren fire gangstere og en jurist hos Grace. Hans sidste salut er, at Grace ikke skal regne med, at han er der for at redde hende, når hendes plan om at demokratisere Manderlay mislykkes...
Vi følger så Grace's anstrengelser for at indføre demokrati og frihed på godset. Men tingene er ikke så ligetil, som de umiddelbart ser ud. Tingenes tilstand er mere komplekse end som så, og flere spørgsmål kommer op til overfladen og rykker gevaldigt op i de fordomme, som Grace og beboerne på godset lever med.

Kritik af USA's samfund
Et af spørgsmålene, som Lars von Trier stiller, er, om det amerikanske samfund i det hele taget er klar til at tage imod slaverne som frie personer. Og således ikke så meget, om slaverne er klar til friheden.
Og historien om Manderlay er fyldt med problematiserende dialoger, som vækker til eftertanke. Dialoger som går i rette med det amerikanske samfund og de fordomme, som ligger dybt i dele af USA's befolkning.
Manderlay er udover at være en rigtig god og velfortalt historie også en yderst velspillet film. Det er da også en perlerække af gode skuespillere, som Lars von Trier har samlet omkring sig. Der er blandt andet Danny Glover som husslaven Wilhelm, Isaach De Bankole som Tomothy, som Grace vælger at falde for og Jeremy Davies som Niels, som markerer sig flot.
Men filmen er først og sidst Lars von Triers med hans unikke fortælle- og filmkunst.

Manderlay. Instruktion og manuskript: Lars von Trier. Premiere i dag.