Gerner Carstensen er død kort før sin 65 års fødselsdag
af 3F Anlægs-og bygningsarbejderne, Ole Petersen og Tue Tortzen.
Gerner var oprindelig grovsmed men arbejde det meste af sit liv som nedriver og jord-og betonarbejder i Nordsjælland og København.
En meget dygtig jernbinder som kunne få en masse fra hånden i en fart, men også altid havde tid til en politisk diskussion eller en personlig snak ved jernbordet på byggepladsen eller i Duekolonien, hvor han tilbragte en stor del af sin fritid.
Midt i 80'rne faldt Gerner ned fra en bro og fik en slem rygskade, men efter nogle år var han med i sjakket igen selvom det ofte gav ham smerter. Han trivedes bedst med arbejdet og kammeraterne, og det var ikke godt for ham, da helbredet efterhånden tvang ham til at lægge op.
Gerner var på mange måder enspænder, han gik sine egne veje og stod meget fast på sine meninger.
Men når det gjaldt fællesskabet, kunne man altid stole på Gerner, han stod last og brast med sjakket, hvis der var problemer på arbejdspladsen, og var man kommet i knibe, gik man ikke forgæves efter hjælp hos Gerner.
Ære være dit minde, kammerat, vi fortsætter kampen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278