Over 1500 mennesker demonstrerer foran den franske ambassade på Kongens Nytorv i København imod den franske præsident Chirac`s beslutning om at genoptage atomprøvesprængningerne på Moruroa-atollen i Stillehavet.
Frankrig har været meget flittig til at prøvesprænge atombomber, men alle er foretaget uden for selve Frankrig. De første forsøg foretages i begyndelsen af 1960`erne i den algierske del af Sahara. Fra 1966 er alle atomprøvesprængningerne foretaget i Fransk Polynesien, der ligger midt i Stillehavet, så langt fra Paris, som man kan komme.
De 41 prøvesprængninger, der foretages her indtil 1975, bliver sprængt over Moruroa-atollen, altså i luften. Disse sprængninger spreder radioaktivitet over hele Stillehavsområdet - fra Australien i vest og Sydamerika i øst.
Siden gennemfører Frankrig mere end 100 prøvesprængninger under atollen. I 1992 slutter Frankrig sig til den internationale aftale - et såkaldt moratorium prøvesprængninger, som Chirac nu bryder. Franske myndigheder påstår hårdnakket, at de atomsprængningerne i modsætning til USA`s og Ruslands ikke er farlige for miljøet og befolkningen i området.
Frankrig har hidtil ignoreret alle krav, som Stillehavsfolkene har rejst under deres protester imod prøvesprængningerne, og præsident Chirac har for nylig (i 1995) afvist en protest som 15 Stillehavslande har fremsat, inklusiv New Zealand og Australien.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278