27 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

30. juni 1960 - Congo bliver selvstændigt

30. juni 1960 - Congo bliver selvstændigt

Torsdag, 30. juni, 2005, 00:00:00

Congo - senere Zaire og fra 1997 Den demokratiske Republik Congo - bliver uafhængig af den belgiske kolonimagt

I 1957 oprettes en endeløs række af bevægelser i Afrika med basis i stammesamfundene. Men Den Congolesiske Nationale Bevægelse, ledet af Patrice Lumumba, hæver de lokale konflikter op på et nationalt plan og samler stammerne under en fælles politik.
Uafhængigheden bliver proklameret i 1960 med Joseph Kasavubu som præsident og Lumumba som premierminister. Kort tid efter stifter Moises Chombe, Katanga-provinsens daværende premierminister, en ny uafhængighedsbevægelse. Det fører til borgerkrig.
Belgien sender faldskærmstropper, og FN intervenerer med en 'fredsbevarende styrke'. Kasavubu iscenesætter et statskup, udleverer Lumumba til de belgiske lejesoldater, der har forsvaret Katanga, som er rig på mineraler. Lumumba bliver derefter myrdet.
Borgerkrigen slutter i 1963 med at Chombe, der forsvarer de nykolonistiske interesser, udnævnes til premierminister. Med støtte fra lejesoldater, belgiske tropper og våben fra USA nedkæmper Chombe de revolutionære styrker. I 1965 tvinger Kasavubu ham til at træde tilbage. Men Kasavubu afsættes selv af et militærkup, ledt af Joseph Desiré Mobutu.
Mobuto tilraner sig formuer og styrer med Vesten velsignelse Zaire, som han omdøber Congo til, med hård hånd. Han er ved magten frem til 1997, hvor han flygter, under folkelig opstand under ledelse af Laurent Kabila.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. jun. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder