Den Irske Republikanske Hær (IRA), den nordirske befrielsesbevægelse, erklærer fuldstændig våbenhvile. Erklæringen kommer efter et kvart århundredes væbnet kamp mod den britiske besættelse af Irlands nordlige provinser.

I erklæringen hedder det, at der bliver et 'fuldstændigt ophør af militære operationer' fra midnat samme aften.
Desuden siger IRA, at organisationen er villig til at indgå i forhandlinger om områdets fremtid.
IRA`s nye kurs kommer 18 måneder efter hemmelige forhandlinger mellem den konservative britiske regering og de republikanske kræfter i Nordirland.
Irlands udenrigsminister Dick Spring betegner erklæringen som historisk og siger samtidig, at den opfylder den irske regerings krav om et totalt stop for væbnet kamp.
Den irske premierminister Albert Reynolds opfordrer de probritiske paramilitære grupper til at følge IRA`s eksempel.
Det sker først syv uger senere den 13. oktober. Den 9. december mødes den britiske regering med repræsentanter for Sinn Fein for første gang i 22 år til formelle forhandlinger om en politisk løsning af konflikten.
Våbenhvilen varer frem til 9. februar 1996. I juli 1997 erklærer IRA våbenhvile på ny.