I dyb respekt for et stort menneske, der i hele sin voksne tilværelse har været aktiv i kampen for et bedre samfund, må vi sige det tunge, sidste farvel til Villy Fuglsang, der i en alder af 97 år afgik ved døden den 5. september 2005.
Med livet som indsats gik Villy Fuglsang med i kampen mod fascismen i den spanske borgerkrig i 30`erne og senere i den danske modstandsbevægelse under Anden Verdenskrig, hvor han med danske politikeres velsignelse blev udleveret til Nazi-tyskland, men mirakuløst overlevede opholdet i kz-lejren Stutthof.
Villy var utrættelig i sin kamp for socialismen og for den kommunistiske bevægelse, som han aldrig svigtede. Han var - indtil kræfterne svigtede - en skattet foredragsholder på efterskoler og gymnasier og i mange andre forsamlinger, hvor han delte sine rige erfaringer og sin teoretiske viden med en stor tilhørerskare.
Villy ønskede ikke genvalg til landsledelsen ved KPiD`s kongres i april 2005, hvor han i stedet - trods sin legendariske beskedenhed - modtog udnævnelsen som æresmedlem af landsledelsen.
Kommunistisk Parti i Danmark, Landsledelsen
Bisættelsen finder sted på lørdag den 10. september kl. 14.00 i kapellet Vejgård, Østre Kirkegård, Filstedvej 76 i Aalborg. Eventuelle deltagere i fælles transport til Ålborg kan rette henvendelse til KPiD, 3888 2833.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278




