På mandag den 12. september har fem cubanske anti-terrorister siddet uretfærdigt fængslet i USA i syv år. Mennesker i hele verden kræver dem løsladt nu!
På mandag er der fakkelvagt ved USA`s ambassade i København. Fakkelvagten skal protestere mod, at Bush-regeringen nu har holdt fem cubanske anti-terrorister fængslet i syv år, oplyser Dansk-Cubansk Forening.
FN`s Menneskerettighedskommission har meddelt USA`s myndigheder, at retssagen mod de fem cubanere ikke levede op til konventioner, som USA selv har underskrevet. Appeldomstolen i USA selv har for en måned siden afsagt en tilsvarende kendelse og besluttet, at de fem cubanere skal have en ny retssag i en anden by end Miami, hvor de anti-cubanske kræfter styrer både medier, politik og domstole.
Alligevel sidder de fem cubanere stadig i hver deres fængsel.
12. september er syvårsdagen for arrestationen af de fem cubanere, og dagen er international aktionsdag for støtte til kravet om, at cubanerne løslades.
Fra kl. 17 til kl. 24 - altså i symbolske syv timer - én time for hvert år cubanerne har siddet uretfærdigt fængslet, vil der være tændt mindst fem fakler foran USA`s ambassade på Dag Hammerskjølds Alle 24 på Østerbro.
Dansk-Cubansk Forening opfordrer til, at man deltager i fakkelvagten i kortere eller længere tid. Der vil være taler og musik. Kl. 19 og igen kl. 21 vil man vise en dokumentarfilm om sagen om de fem cubanere. (Mission against terror).
Anklagemyndigheden i USA beskylder dem for at have truet USA`s sikkerhed. Det afviste en række højtstående generaler for USA egen militær og politi under retssagen. Alligevel lød dommene på fængsel på livstid eller mere til tre af de fem cubanere.
I realiteten overvågede de fem cubanere blot eksilcubanske terrorgrupper i Miami for at advare hjemlandet om forestående angreb. Op gennem 1990`erne medvirkede de fem til at afværge 170 angreb mod Cuba, oplyser myndighederne i Havanna.
Støt kravet om at de fem bliver løsladt nu - indtil de amerikanske myndigheder beslutter, om de eventuelt vil gennemføre en ny retssag mod dem. Mød op til fakkelvagt på mandag, lyder opfordringen fra Dansk-Cubansk Forening.
Fakkelvagt, taler, musik og film mandag den 12. september fra kl. 17 til 24 foran USA`s ambassade, Dag Hammerskjølds Alle 24, København Ø
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278