På mandag har fem cubanske anti-terrorister siddet i fængsel i syv år i USA. Verden over lyder kravet; løslad dem nu...
Den 12. september 1998 blev fem cubanere arresteret i USA og ved den mest groteske retssag i Miami blev de idømt en samlet straf på tre gange livstid og 68 års fængsel. Denne retssag er af den amerikanske advokat Leonard Wienglass kaldt et overgreb, og én af de få sager der er politisk helt ind til benet.
Hvad var deres forbrydelse?
De ville beskytte Cuba og dets befolkning mod yderligere terror aktioner. Gennem mere end 45 år har Cuba måtte lide under diverse former for terrorisme. En af hovedmændene bag disse terroraktioner, Luis Posada Carriles, er tilbage i USA og søger beskyttelse efter at været flygtet fra et fængsel i Venezuela.
Dansk Cubansk forening i Silkeborg viser en dokumentarfilmen 'Mission against Terror' mandag den 12 september i Medborgerhuset på Søvej.
Dagen er valgt da den 12 september er udnævnt til international solidaritets dag med de fem fængslede cubanere. Og bemærk venligst at deres sag startede før terrorangrebet på World Trade Center den 11. september 2001, altså tre år før, påpeger Inge Høgh, fra Dansk-Cubansk Forening i Silkeborg.
Mød i filmen pårørende til de fem, mød advokaten Leonard Wienglass og den tidligere CIA-agent Philip Agee blandt andre.
Filmen Mission against Terror. Mandag den 12. september kl. 19.30 i Medborgerhuset på Søvej i Silkeborg.
Fakkelvagt i København
Fakkelvagt på 7-års dagen for fængslingen af 'de 5' cubanere i USA.
Ved USA`s ambassade, Dag Hammerskjølds Alle 24, Kbh. Ø
Mandag den 12. september kl. 17 til 24.
Filmen Mission against Terror vises kl 19 og 21.
Arr: Dansk-Cubansk Forening.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278